Ikke siden jeg for 1 år, 1 måned og 12 dage siden var på vej ind mod Rådhuspladsen i København for dermed efter godt 62.000 km undervejs at afslutte min 4-årige cykelekspedition jorden rundt, har jeg været så spændt på dagen foran mig som i dag.
Sideløbende med den sidste tids mere end 60 afholdte foredrag har jeg skrevet bogen “SOLO – 4 år jorden rundt på cykel”, som jeg modtager ikke mindre end 2.034 eksemplarer af med fragtmanden i dag. Det er jeg enormt spændt på og jeg glæder mig meget til at kunne præsentere resultatet af anstrengelserne for dig.
Bogen er på dansk, har 404 sider (inkl. 232 billeder fra ekspeditionen), koster 279,- inkl. porto (i DK) og kan købes fra i dag [læs mere].
De kærligste hilsner – og med håbet om et ustyrligt bogsalg! 🙂
Nicolai
STORT TILLYKKE MED BOGEN.
Tak for det, Bex. Jeg sender den afsted til det mørke Jylland hurtigst muligt. 🙂
Tak for et fremragende foredrag i går på Valby bibliotek! Bogen er hermed bestilt, glæder mig til at læse den. Mvh, Jonas
Tak for det, Jonas! Jeg havde ligeledes en glimrende aften i Valby…
bogen er lige så spændende som dit foredrag hvis ikke lidt til…
er i fuld gang og kan dårligt nok lægge den fra mig…
Det er dejligt at høre, Irma – og så fra en antropologisk artsfælle. Det varmer. Tak for det.
De bedste hilsner, Nicolai