Det har været en begivenhedsrig weekend. Særligt fredag nat (26AUG2011) vil nok gå over i den lille historiebog. Jeg kom lidt galt afsted. Herunder følger en beskrivelse af, hvad der skete der i Kødbyen fredag nat, fortalt af min gode ven, Martin Amor (aka Pablo – the Man, the Myth, the Pseudo-Mexican), der selv var til stede og heroisk hjalp mig med at komme på ret køl igen. Tak, Pabs!
Here goes:
—
Efter en rum tid i køen kom vi endelig ind, fik købt en stift og kigget os lidt omkring. Der gik ikke lang tid før vi befandt os på dansegulvet og jeg var allerede i fuld gang med gode moves, da Fjumse (aka Nicolai) pludselig står ved siden af mig med blod løbende ned ad ansigtet!
Han siger ikke så meget – men det behøver han heller ikke. Den kære Fjumse ser sgu lidt mast ud, og jeg finder ud af, at han har fået en dør i ansigtet. Ouch! Well – blodet skal væk og jeg prøver at finde et ledigt toilet. Alt er selvfølgelig optaget, men der er heldigvis kun én pige i køen til toilettet og hun er helt enig i, at vi skal til før hende, så Fjumse kan få vasket noget af alt blodet væk.
Vi kommer ind på toilettet og får vasket blod væk og heldigvis er det ikke super dybt, så blødningen er ikke så voldsom. Da vi kommer ud igen – og står i udkanten af dansegulvet ser Fjumse sgu stadig ikke for hot ud.
“Pablo, jeg har det ikke for godt.. puha..”
Jeg kan godt se, at den ikke er helt god og prøver at berolige Fjumse og siger at han skal bare slappe af, at han kan støtte sig til mig og at vi går mod udgangen så vi kan få noget frisk luft.
Vi begynder at gå og så bliver Fjumse simpelhen til smør mellem mine hænder og fader lige så stille ud. Besvimer lige midt på dansegulvet på Bakken!! Crazy!
Jeg prøver at gribe ham og får også fat og løftet ham på benene så godt jeg kan og prøver at snakke liv i manden igen. Der går ikke mere end 10-15 sek og så er jeg i kontakt igen.
Vi skal simpelthen væk fra alle menneskene og have noget frisk luft, så jeg tager godt fat om Fjumse og spørger om han kan gå hen mod udgangen. Det kan han godt, siger han, og tager så de første skridt. Så besvimer han sgu’ igen! Falder sammen som en sæk kartofler. Crazy Crazy!
Nu er Pablo sgu’ godt klar over at situationen slet ikke er god. Skal bare have den bevistløse mand ud af stedet. Så jeg tager fat i de ca. 70 kg og bærer den 100% bevidstløse mand gennem menneskemængden, hen til udgangen – alt i mens jeg svarer på spørgsmål som “Er han på stoffer?”, hvortil jeg svarer “Nej, nej han har fået en dør i hovedet”.
Jeg når hen til dørmanden, beder ham om at hente vand og får placeret Fjumse på nogle betonklodser udenfor, hvor han heldigvis vågner op igen. Lidt omtåget og ramt – men efter 15 min. frisk nok til at gå igen og vi tager en taxi til Ryesgade. Crazy!
Det er aldrig kedeligt at gå ud med drengene.
Pablo
For satan da Fjumse. Jorden rundt på cykel klarer du i fornem stil, men en tur ude med Pablo og du blir mør som smør…
Ja, det hænger ikke rigtigt sammen, vel…Lidt blod fra hovedet, så besvimer han simpelthen!